Spar tid og få samtidig mere valide data 

Konsultationsblodtryk i danske lægehuse foretages ofte med et elektronisk måleapparat, som kræver manuel opstart. Denne praksis bør ændres, hvis man vil sikre mere valide data om patienters blodtryk. Det mener praktiserende læge, professor og formand for arbejdsgruppen bag DSAMs hjertevejledning, Bo Christensen.

En tur til lægen kan for nogle give svedige håndflader, mens det for andre kan være en mere rolig oplevelse. Men undersøgelser fra blandt andet Aarhus Universitetshospital viser, at patienten påvirkes af turen ved lægen – også selvom at det hverken bemærkes af læge eller den fremmødte. Dette kan være en udfordring, når der skal måles blodtryk, mener Bo Christensen, der arbejder som praktiserende læge i Låsby.

"Ved blodtryksmåling er det naturligvis vigtigt, at man kan stole på de data, undersøgelsen giver. Forskning viser, at et konsultationsblodtryk, hvor lægen er fysisk til stede under målingen, er usikkert. Patienten påvirkes simpelthen, og det giver ofte et højere blodtryk, end hvad det reelt er," forklarer Bo Christensen, der af disse grunde anbefaler, at konsultationsblodtryk i stort set alle tilfælde foretages som en uobserveret måling.

Både nationalt og internationalt er der forsket i den såkaldte white coat effekt, som påvirker patienten under en blodtryksmåling. DSAM beskriver i sin hjertevejledning, at white coat effekten kan føre til overdiagnostik og overbehandling, og internationale studier viser, at det systoliske blodtryk ved en uobserveret måling lå 10-20 mmHg lavere end ved målinger foretaget som traditionel klinikblodtryksmåling. Fænomener er også noget, Bo Christensen selv har oplevet i sin praksis.

"Mine egne patienters blodtryk måles lavere, når jeg foretager det som uobserveret. Det er jeg selv overrasket over, da det er patienter, jeg har kendt igennem mange år - og det er mine patienter også, for de føler sig ikke utrygge", siger Bo Christensen.

Derfor foretager han nu stort set kun uobserverede målinger, når undersøgelsen skal foregå i klinikken, hvis han ikke kan få patienten til at måle et hjemmeblodtryk. Dog forklarer Bo Christensen, at det ved screening kan være fint at indlede med en almindelig blodtryksmåling. Derfra kan man gå videre med en uobserveret blodtryks- eller hjemmeblodtryksmåling. 

Uobserverede målinger frigiver tid

Ifølge DSAM kræver en uobserveret blodtryksmåling, at patienten måles tre til seks gange i et roligt rum. Målingen skal foretages efter fem minutters hvile, hvor lægen ikke er til stede i lokalet. Til formålet skal der anvendes et fuldautomatisk blodtryksapparat med mulighed for at forudindstille målingerne.

"Det er vigtigt, at maskinen kan udføre målingerne af sig selv. På den måde skal lægen ikke starte apparatet for hver måling, og patienten får fuldkommen ro," forklarer Bo Christensen.

Selvom teknologien mindsker risikoen for at usikre data, er der ikke mange apparater på det danske marked, som giver muligheden for fuldautomatiserede målinger. Bo Christensen kender kun selv ét apparat fra producenten Microlife, som har den fuldautomatiske teknologi. Apparatet er dyrere end de traditionelle – men Bo Christensen mener, at en sådan investering kan være godt givet ud.

"Det er min erfaring, at man ved den uobserverede måling sparer på de øvrige ressourcer i klinikken. Når du kan stole mere på din data, skal patienten ikke nødvendigvis så ofte til tjek. På den måde sparer man tid, som kan bruges på andre patienter. Jeg synes også, at det har stor værdi i sig selv at vide, at ens data er mere valide, og at man på den måde har et bedre grundlag for at behandle sine patienter korrekt og undgå overbehandling," afslutter Bo Christensen.